Sorøs nye attraktive boligområde

Sorø Søpark består af fem stilrene punkthuse på henholdsvis fire og fem etager. Boligerne er opført i materialer, hvor der er fokus på kvalitet og funktionalitet. F.eks. er køkkenelementerne fra Svane Køkkenet, mens der på de hårde hvidevarer står Siemens. Gulvene er egeparket, der både er smukke og lette at vedligeholde. De store vinduespartier er forsynet med støjreducerende lavenergi vinduer.
Lejlighederne har et let og lyst interiør, hvor arkitekten har lagt vægt på, at hver eneste kvadratmeter er udnyttet og der er skabt mulighed for fleksibel indretning til såvel store som små familier.