Fortid og nutid

Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter – blev færdigt og klar til åbning i 1967 og er dermed Danmarks 2. ældste butikscenter. Det var Jakob Hartmann, der var bygherre på projektet. I dag er butikscenteret – ligesom hele Sct. Jørgens Park – stadig ejet af Hartmann-familien, som i dag er repræsenteret ved 2. og 3. generation – Søren og Nicolai Hartmann.

Find det hele ét sted

Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter – byder dig indenfor i en arkade, hvor de mere end 25 butikker ligger overskueligt som perler på en snor. Det gør det nemt at finde lige netop den butik, du søger. Én gang om ugen kører fiskebilen ind og åbner for salg af friske fisk.

Butikscenteret rummer desuden en afdeling af PureGym, Næstveds Lægeklinik, Tandlægerne Sct. Jørgens Park, et apotek og Fysium/FysioDanmark.